Lukning af Tandklinikken i Balling

Balling, 27/8-2023

Med dyb beklagelse annoncerer vi lukningen af Tandklinikken i Balling.

Tandlæge Neda Saberi har gennem en periode på over et år været udfordret af helbredsproblemer, hvilket har ledt til beslutningen om at ændre sine arbejdsforhold.
Fremadrettet vil Neda fokusere på tandlægevirke på deltid, primært koncentreret om patientpleje, uden det omfattende ansvar, der følger med at drive en enkeltmandspraksis.

Trods ihærdige forsøg på at finde den rette tandlæge eller partner til at overtage klinikken, har det ikke været muligt at finde en passende afløser, der kan videreføre den høje standard for pleje, som patienterne fortjener.

Alle patientjournaler er blevet overført til Styrelsen for Patientsikkerhed, således at den fremtidige tandpleje kan fortsætte uden hindringer.
Journalmateriale kan derfor udleveres ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

Spørgsmål eller udfordringer vedrørende tidligere behandlinger kan fortsat rettes til info@tandballing.dk.

 

Det har været en stor glæde for tandlæge Neda Saberi at betjene og hjælpe alle patienter i området.

En dybfølt tak rettes til alle patienter for deres forståelse og støtte gennem årene.

 

 

 

Pressehenvendelser kan ske til ali@tandballing.dk.