Fyldninger

Er der blevet hul i en tand, skal det repareres med en fyldning, da hullet ellers bliver så dybt, at det kan ende med en rodbehandling.

Der har igennem mange år været en heftig debat om, hvorvidt man skulle lave sølv- eller plastfyldninger.
Dette er ændret nu, da Sundhedsstyrelsen har bestemt, at sølvamalgam kun må bruges i specielle tilfælde, hvor plasten ikke holder tilstrækkeligt. Alle andre fyldninger skal laves i plast.

Fordele ved plastfyldninger
I modsætning til sølvfyldninger, limes plasten i tanden, og styrker på den måde resten af tanden.
Kosmetisk har plasten store fordele, da den kan laves usynlig i tanden.
 

Skal de udskiftes?
Mange vælger i dag at få udskiftet alle de gamle sølvfyldninger. Tal med din tandlæge om det er en god ide for dig.